Bøger

Spejllæser eller vindueslæser? Kend din læsestil

Af Alma Bay Skjoldborg Kullberg

Mand der sidder i en bil og kigger i sidespejlet
Foto: colourbox

Bøger har mange formål og mange funktioner. 

Skal man lære et nyt sprog, kan en ordbog være nyttig. Vil man bage en lækker kage til sin fødselsdag, har man mere gavn af en kogebog. Og vil man slappe af med en god historie er mulighederne (nærmest) uendelige. 

Så hvad skal man vælge? Og hvordan kommer man i gang med læsningen, hvis man er gået i stå? 

Det er spørgsmål med mange svar. Men et godt sted at starte kan være at tænke over, hvilken type historie, du har lyst til at give dig i kast med for tiden. Og en god metode til at finde ud af det, kan være at svare på spørgsmålet: 

 

Vil du genkendes eller distraheres?

Der findes historier, der passer til nærmest enhver situation. Men det første, du skal spørge dig selv om, er, om du har brug for et spejl, eller et vindue. Vil du læse noget, der beskriver det, du oplever, eller vil du have en fortælling/bog, der får dig til at tænke på noget andet? 

For der findes en bog til enhver læser, det handler bare om at finde den rette. 

Er det et spejl, du har brug for, så læs videre her. 

Vil du hellere have et vindue til en anden virkelighed, så hop ned til afsnittet "Et værk med udsigt"

 

Litteraturen til trøst

Hvis man er helt nede i kulkælderen kan det faktisk virke at læse bøger om andre, der heller ikke har det alt for fedt. 

Går du og har lidt ondt i livet, kan du måske finde spejling i nogle af disse bøger: 

Fra en mor til en anden

Et andet eksempel er bølgen af bøger om moderskab, der prægede starten af dette årti. Her udkom en masse bøger om at blive forældre. De blev utroligt populære, og der er kommet flere til siden da. Mange mødre havde manglet den spejling af deres situation, som disse bøger kunne give.

 

Er du også pisse vred? 

Måske du bare går rundt med en følelse af at have fået nok. 

Så har vi bøgerne til dig! 

Et værk med udsigt

Selv oplevede jeg et behov for et vindue. Jeg havde behov for at læse om ALT andet end amning og bleskift og trætte natskænderier. 

Men hvad giver man sig så i kast med i den situation? 
 

 

En bådløs læsers behov 

Prøv at tænke over, hvad du gerne vil distraheres fra. 

Hvis du nu f.eks. er træt af, at din båd er i stykker, er "Den Gamle Mand og Havet" et dårligt valg (har du derimod brug for at blive spejlet, er det måske NETOP Hemmingway, du skal have fat i). 

Søger du en distraktion, et andet perspektiv eller et såkaldt vindue, kan Tomas Espedals bog "Gå" måske være lige det, du mangler.

Udsigt til hvad?

Er du en vindueslæser (for tiden), så skal din første overvejelse gå på, hvilken udsigt du kunne tænke dig. 

  • Vil du have et perspektiv fra en anden del af verden?
  • Vil du have et perspektiv fra en helt anden verden?
  • Eller vil du læse noget om nogen, der ligner dig, men ikke helt?

Uanset hvad, kan du finde det nedenfor.